400 år i Danmark

Jødisk Kulturfestival fejrer i år, at det er 400-året for begyndelsen til den dansk jødiske historie. 

Christian 4. inviterede nemlig i 1622 jøder til at bosætte sig i hans nye by Glückstadt. 

Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, har skrevet om, hvorfor kongen inviterede jøderne og de første år i Danmark.

dk-jew-400-alle_pos_med

Christian 4. og Jødernes ankomst til Danmark

Den 25. november 1622 skrevden danske konge Christian 4.(1588-1648) en formel invitationtil ”jøder af den portugisiske nation”. Invitationen var en opfordring til, at de kunne bosætte sig i hans nye by Glückstadt. Det er på mange måder begyndelsen til den dansk jødiske historie.

Forud for den kongelige invitation i 1622 gik forhandlinger om betingelserne for det jødiske liv i Glückstadt, der resulterede i en række privilegier, herunder fri ret til at praktisere religionen for de jøder, der valgte at bosætte sig i den nye by, når den engang var færdig. Allerede i 1616 grundlagde Christian 4. Glückstadt som en fæstningsby for at udfordre Hamborgs position som central handelsby. Den stod nogenlunde færdig i 1620, hvor de første sefardiske (dvs. fra Portugal/Nederlandene) jødiske familier begyndte at bosætte sig i byen. De blev i de følgende år aktive samarbejdspartnere om at udvikle byen.

Det er ofte blevet anført, at det var Christian 4.s store pengemangel, der førte til invitationen og de ret vidtgående privilegier, som jøderne blev tilbudt. Det er nok ikke rigtigt. Faktisk havde kongen og riget netop omkring 1620 masser af penge i statskassen, som kongen ønskede at investere i nye projekter, der skulle udvikle det danske riges handel, erhverv og økonomi, men også byggeri, videnskab, kunst og kultur. Til det formål investerede han masser af penge og indhentede mange udenlandske eksperter. Det er snarere det, der er baggrunden for invitationen af de sefardiske jøder til Danmark. De havde et stort internationalt handels- og forretningsnetværk, og det var netop deres ekspertise og forbindelser, som kongen var interesseret i. Det giver et helt andet udgangspunkt for at betragte den dansk jødiske historie og for at forstå, at jødernes privilegier blev udvidet i 1630’erne.

I 1640 havde Christian overtaget det lille grevskab Schaumburg i Holsten. Her lå byen Altona, der havde en mindre jødisk, men ashkenazisk (dvs. østeuropæisk/tysk), menighed. I 1641 fik menigheden udstrakte privilegier inden for både handel og religion. Det resulterede i en blomstringstid for det jødiske samfund i Altona både kulturelt og handelsmæssigt.

Først i 1670’erne begyndte jødiske handelsfolk og deres familier at bosætte sig i kongeriget i første omgang i henholdsvis Fredericia og København, og der blev anlagt begravelsespladser og bygget synagoger. Men det begyndte med Christian 4.s invitation og fortsatte med den særlige beskyttelse og tildeling af privilegier.

På Rundetaarn står en rebus, der blandt andet skriver Jehova med hebraiske bogstaver. Det var udtryk for en særlig interesse i kristendommens ældste skrifter og kristen mystisk og kabbala. De hebraiske bogstaver har imidlertid fået en symbolsk betydning for danske jøder, og Christian 4.s rolle som den, der lagde fundamentet for en fælles dansk jødisk historie.

Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede. Jesper Brochmand (1585-1652), der var professor ved Københavns Universitet og fra 1638 biskop på Sjælland, skrev eksempelvis i sit store værk, der var almindeligt brugt til undervisning på universitetet, Universæ theologiæ systema, at jøder ikke skulle have fri religionsudøvelse, omskærelse skulle forbydes, de måtte ikke have offentlige embeder, og generelt skulle man følge Luthers ord: ”Man skal ikke tillade jøderne, som i allerhøjeste grad driver gudsbespottelse med Kristus og den kristne religion, inden for kristne staters bymure eller give dem borgerret”. Brochmand udgav en samling prædikener og gudelige andagter, som mange danskere havde liggende på natbordet, hvor han tegnede et meget negativt billede af jøder,

Det antyder en dobbelthed i den dansk jødiske historie, som siden 1622 har udspillet sig i et spændingsfelt mellem tolerance og antisemitisme, integration og forfølgelse, tradition og fornyelse – mellem lys og mørke. De problematikker er fortsat lige relevante i en nutidig kontekst og på baggrund af aktuelle udfordringer i både dansk og globalt perspektiv også for andre religiøse og kulturelle minoritetsgrupper.

Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, ph.d.

Kontakt

Det Jødiske Samfund i Danmark​

CVR: 18227916

Krystalgade 12, 1172 København K

Klik her for rutevejledning

 

E-mail: info@jkfestival.dk

Følg os på Sociale medier

facebook (2)  instagram (1)

Copyright © 2021 Det Jødiske Samfund i Danmark. Alle rettigheder forbeholdes.