Jødisk Litteraturdag 2023​ - UDSOLGT

søndag den 19. november kl. 12.30 – 17.00

Sted: Det Jødiske Hus, Krystalgade 12​

Litteraturdagen i Det Jødiske Hus, hvor det er lykkedes os at samle fem spændende danske og udenlandske forfattere, må desværre melde udsolgt. 

Alle fem forfattere har udgivet – eller udgiver snart - nye værker og vil præsentere os for jødiske vinkler på  skøn- og faglitteratur, graphic novels og selvbiografi med jødiske temaer.

Vi har igen allieret os med redaktør af Jødisk Orientering, Michael Rachlin, som interviewer forfatterne og leder os igennem eftermiddagen.​

Tid: søndag den 19. november kl. 12.30 – 17.00
Sted: Det Jødiske Hus, Krystalgade 12
Pris: 200 kr. inkl. en sandwich, kaffe, vand
Forhåndstilmelding:
1. Skriv navne og antal i en mail på billet@jkfestival.dk

2. Skriv igen navn og antal og betal via MobilePay 45497​

Joanna Rubin Dranger

​Joanna Rubin Dranger (født 1970) har udgivet flere meget omtalte grafiske romaner siden debuten i 1999. Hun er professor på Konstfack i Stockholm. I hendes seneste værk Ihågkom oss till liv ("Husk os til live", ikke udkommet på dansk) undersøger hun, hvad der førte til hendes mosters selvmord. Den 31. oktober vandt Joanna Rubin Dranger Nordisk Råds Litteraturpris. Joanna Rubin Dranger får Nordisk Råds litteraturpris 2023 (norden.org)​

Flemming Møldrup

​Flemming Møldrup (født 1969) er kendt som tv-vært og livsstilsekspert og har udgivet flere børnebøger. Han er på trapperne med en selvbiografi, som bl.a. handler om at have en israelsk far og vokse op med en blandet identitet. Bogen vil danne udgangspunkt for en samtale om at vokse op med jødisk ophav i Danmark.​

Mikołaj Grynberg

​Mikołaj Grynberg er en polsk forfatter, fotograf og journalist. Han er kendt for sit arbejde i spændingsfeltet mellem prosa og dokumentation. Hans arbejde har ofte fokuseret på emner som hukommelse, historie, identitet og menneskelig erfaring. Bogen Spektakel, der netop er oversat til dansk, handler om polske jøders skæbne efter Anden Verdenskrig.​

Klaus Rothstein

​Klaus Rothstein (1964) er litteraturkritiker og kommentator ved blandt andet Weekendavisen. Med udgangspunkt i hans seneste bog, Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur, vil vi have en samtale om repræsentation i en jødisk-europæisk kontekst​

​Silvia Goldbaum Tarabini

​Silvia Goldbaum Tarabini er cand. mag. I litteraturvidenskab og ph.d. i moderne historie. Hendes bog Danske jøders liv og død i Theresienstadt udkom på Gyldendal i midten af september, og den er kulminationen på 16 års arbejde med den hidtil mest grundige kortlægning af skæbnen for den danske jøder, der ikke kom til Sverige i oktober 1943.

Kontakt

Det Jødiske Samfund i Danmark​

CVR: 18227916

Krystalgade 12, 1172 København K

Klik her for rutevejledning

 

E-mail: info@jkfestival.dk

Følg os på Sociale medier

facebook (2)  instagram (1)

Foto: Bernard Hoch

​Copyright © 2021 Det Jødiske Samfund i Danmark. Alle rettigheder forbeholdes.